Sygefravær
Hvordan skal man forholde sig, hvis man bliver syg? Hvad betyder fraværet fra ens arbejdsplads, hvis man bliver syg i en længere periode?
Når en lærer bliver syg i en længere periode, er der ofte en lang række af nye begreber, man skal forholde sig til. Hvad er en mulighedserklæring? Og hvad er en rundbordssamtale?
For at skabe et større overblik og for at hjælpe jer, der er blevet syge, så har kredsen udarbejdet et minileksikon, der beskriver proceduren i Silkeborg Kommunes Sygefraværspolitik samt en oversættelse af de begreber, der møder en i et længere sygeforløb. Minileksikonet kan findes her. Silkeborg Kommune har også en sygefraværspolitik, der kan findes her.
Desuden kan man finde oplysninger om, hvordan man forholder sig, hvis man bliver syg under ferie.
Du skal kontakte os ved længere sygefravær, da vi kan være behjælpelige med at tage med til møder på skolen og på jobcentret.