I knibe
Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Uanset hvad er dette en ubehagelige situation, og kredsen står klar til at hjælpe dig.

Hvis du kommer i knibe, har din arbejdsgiver forskellige sanktionsmuligheder. Danmarks Lærerforening og Silkeborg Lærerforening kan hjælpe dig.
I knibe - vi kan hjælpe
Hvis du har begået tjenesteforseelse, kan arbejdsgiveren rette sanktioner imod dig.
Du kan begå tjenesteforseelse
- ved at gøre noget, du ikke må
- ved at forsømme at gøre noget, du har pligt til
Hvis du har begået tjenesteforseelse, kan din leder påtale det. En påtale er ikke en egentlig sanktion men en løftet pegefinger. Du skal gøre dit bedste for at rette op på det, din leder er utilfreds med.
Overenskomstansatte
Hvis du er overenskomstansat, er der principielt tre mulige sanktioner: advarsel, afsked med varsel, og afsked uden varsel (bortvisning). Kontakt os for at få hjælp, så snart du bliver klar over, at du er i knibe.
Tjenestemænd
Hvis du er tjenestemand, er der en vifte af disciplinærstraffe, som din arbejdsgiver kan bruge: Advarsel, irettesættelse, bøde på indtil en halv månedsløn, flytning til andet arbejde, flytning til andet arbejdssted, degradering og afsked.
Tjenestemænd er beskyttet af regler om, at der skal have været en tjenstlig undersøgelse, inden man får en disciplinær straf. Det gælder dog ikke for de mildeste disciplinærstraffe (advarsel, irettesættelse og bøde på indtil 1/25 af en månedsløn).
En tjenstlig undersøgelse er det, som nogle kalder for en tjenestemandssag. Den ligner på mange måder en retssag, og du har brug for en advokat. Søg Danmarks Lærerforening om juridisk bistand og kontakt din lokale kreds for at få det sat i værk. Kredsen vil sende sagen videre til foreningens sekretariat. Hovedstyrelsen beslutter, om du får juridisk bistand, ofte gør formanden det på hovedstyrelsens vegne. Får du juridisk bistand fra foreningen, kommer du ikke selv til at betale advokaten.
Hvis du bliver indkaldt til en tjenstlig samtale, er din leder formentlig utilfreds med noget. Du bør hverken møde uforberedt eller komme alene. Tag tillidsrepræsentanten eller en anden med som bisidder.
Hvad er en tjenstlig samtale?
En tjenstlig samtale er et møde mellem en leder og en ansat, hvor lederen vil give udtryk for noget, hun eller han er utilfreds med. Udgangspunktet er, at lederen mener, at den ansatte har begået tjenesteforseelse. Mere end én leder kan godt deltage i den tjenstlige samtale.
Gå ikke alene til samtalen
Hvis du skal til en tjenstlig samtale, bør du have en bisidder med. Hvis du er offentligt ansat, gælder forvaltningsloven. Den sikrer dig ret til at tage en bisidder med til tjenstlige samtaler. Bisidderen er i de fleste tilfælde tillidsrepræsentanten, men du kan godt vælge en anden.
Samtalens indhold
Du skal forberede dig på, at din leder formentlig vil kritisere dig for noget. Måske vil lederen give dig en tjenstlig påtale. Den skal du opfatte som en løftet pegefinger. Hvis du retter op på det, din leder er utilfreds med, bør påtalen ikke blive lagt dig til last senere.
I alvorligere tilfælde kan din leder ønske, at kommunen skal gribe ind over for dig med f.eks. advarsel, afskedigelse eller, hvis du er tjenestemand, en anden disciplinær straf. På den anden side kan det også ske, at den tjenstlige samtale afdækker, at der ikke er grund til at kritisere dig for noget.
Notat om samtalen
Som regel laves der et notat om den tjenstlige samtale. Notatet lægges i din personalesag. Du har pligt til at kvittere for modtagelsen, hvis du bliver bedt om det. Hvis du ikke er enig i, hvad der står, bør du skrive det på notatet sammen med din underskrift. Du kan også skrive sin egen forklaring og få den lagt til sagen. Du skal protestere hurtigt efter den tjenstlige samtale, ellers kan det opfattes som accept af notatets oplysninger.
Andre samtaler
Vejledningssamtaler og tilrettevisningssamtaler er eksempler på andre møder mellem leder og ansat. En ansat kan handle uhensigtsmæssigt, uden at der er tale om tjenesteforseelser. I så fald kan lederen vejlede eller tilrettevise. En vejledning er til inspiration, så den ansatte kan udvikle sin praksis. En tilrettevisning rummer krav om en ændring. Forvaltningslovens regel om bisidder gælder ikke for vejlednings- og tilrettevisningssamtaler, men der kan være aftalt retningslinjer om det i MED-udvalget. Spørg din TR på skolen.
Du kan komme ud for at blive beskyldt for at have gjort noget strafbart på dit arbejde. Måske af din arbejdsgiver, men det kan f.eks. også være af forældre til en elev. Hvis nogen melder dig til politiet, har du brug for hjælp, hvad enten du har gjort det, du beskyldes for, eller ej. Gå til din lokale kreds, som vil hjælpe dig med at ansøge Danmarks Lærerforening om juridisk bistand.
Juridisk bistand fra Danmarks Lærerforening
Hovedstyrelsen beslutter, om du får juridisk bistand. Ofte gør formanden det på hovedstyrelsens vegne. Hvis du får juridisk bistand af foreningen, udpeger vi en advokat til at hjælpe dig. Foreningen giver ikke juridisk bistand, hvis der er tale om forhold, der vedrører dit privatliv. Kun hvis det strafbare forhold har med arbejdet at gøre, kan du få juridisk bistand.
Om at tale med politiet
Du har ikke pligt til at lade dig afhøre af politiet. Vi råder dig til at lade være med at sige noget til politiet, før du har talt med advokaten. Det vil politiet ikke undre sig over. Når du har ansøgt om juridisk bistand, vil du meget hurtigt få svar fra Danmarks Lærerforening.
Beskyldninger om overgreb mod børn
Erfaringen viser, at enhver kan blive beskyldt for at have begået overgreb mod et barn. Overgrebene kan f.eks. være vold, brug af fysisk magt eller seksuel krænkelse. Danmarks Lærerforening prioriterer beskyttelsen af barnet højt. Derfor hjælper vi dig ikke med forsøg på at slippe for at få sagen undersøgt af politiet. Men medlemmernes retssikkerhed prioriteres også højt - derfor giver foreningen dig juridisk bistand på samme vilkår som i andre sager.
Konsekvenser for jobbet
Hvis du er offentligt ansat og dømmes for noget strafbart, underretter rigsadvokaten din arbejdsgiver. Det betyder ikke, at du automatisk mister dit job. Men det kan ske - også selv om du er dømt for noget, der ikke har med arbejdet at gøre. Arbejdsgiveren skal i det enkelte tilfælde vurdere, om dommen betyder, at du er uegnet i dit nuværende job. Sørg for altid at få hjælp af Danmarks Lærerforening i disse sager.
Du har ret til at sige og skrive, hvad du mener. Det gælder også, hvis du er offentligt ansat og kritiserer forholdene på din arbejdsplads eller politikernes beslutninger vedrørende dit arbejdsområde. Lovgivningen sætter dog nogle grænser for ytringsfriheden. Læs pjecen "Din ytringsfrihed" og bliv skarpere på dine muligheder og begrænsninger som deltager i den offentlige debat.