Samarbejdspartnere
Silkeborg Lærerforening har en række samarbejdspartnere, og det samarbejde beskrives kort her.
Samarbejdspartnere
Kredssamarbejdet Østjylland
Silkeborg Lærerforening er en del af det forpligtende kredssamarbejde i Østjylland (KSØ). KSØ er et samarbejde mellem de forskellige lærerkredse i Østjylland. Silkeborg Lærerforening samarbejder her med de lokale lærerforeninger fra Djursland, Randers, Favrskov, Aarhus, Skanderborg, Horsens og Hedensted.
Samarbejdet i netværket har det formål at bidrage positivt til kredsenes arbejde både i kommuner og i region bl.a. gennem erfaringsudveksling og politikskabende debat.
Temaerne i den faglige og pædagogiske erfaringsudveksling omfatter både interne foreningspolitiske forhold og eksterne forhold, der har betydning for kredsenes daglige arbejde.
Arbejdsoverskrifterne i KSØ har i år bl.a. været:
A20 og lokale arbejdstidsaftaler.
Kommunernes økonomi.
Beskæftigelsessituationen og afskedigelser.
Arbejdsmiljø.
Skolereform.
Specialundervisning og inklusion.
Samarbejde med BUPL og andre organisationer.
Kongresforberedelse.
Kursussamarbejde for TR og AMR.
Fagligt Fællesskab en forening af faglige organisationer i Silkeborg
Fagligt Fællesskab er en forening af faglige organisationer, der repræsenterer de ansatte i Silkeborg Kommune. Silkeborg Lærerforening repræsenterer på den måde lærerne i Fagligt Fællesskab.
Fagligt Fællesskab blev formelt dannet den 18. august 2011, og har de sidste år været en afgørende faktor ved indgåelsen af forskellige aftaler med Silkeborg Kommune.
Målet med fællesskabet er at forbedre arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet for de ansatte i Silkeborg Kommune. På trods af at de ansatte i kommunen har meget forskellige job, har de meget lige vilkår, når det gælder et presset arbejdsmiljø, hvor færre ansatte oplever et opskruet arbejdstempo med stadig flere opgaver til den enkelte.
Målet med Fagligt fællesskab er derfor, at de faglige organisationer gennem dialog med politikerne skal stå samlet og stærkere i bestræbelserne på at skabe et bedre arbejdsmiljø og i fællesskab kæmpe imod flere nedskæringer og besparelser i Silkeborg Kommune.
Gennem samarbejdet i Fagligt fællesskab er følgende aftaler med Silkeborg Kommune indgået:
Lokal MED-aftale
Aftale om retningslinjer for brug af frivillige i Silkeborg Kommune.
Aftaler om brugen af løntilskudsjob, nyttejob, mikro-fleksjob på de kommunale arbejdspladser.
Aftaler om arbejdstid til TR, når en tillidsrepræsentant dækker flere matrikler.
Forretningsudvalget i Fagligt Fællesskab mødes jævntligt og på møderne er der ofte en direkte kontakt til byrådspolitikere bl.a. ved invitation af borgmesteren og repræsentanter fra politiske partier.
Traditionelt afholder Fagligt Fællesskab en offentlig budgethøring i forbindelse med det årlige repræsentantskabsmøde med invitation af økonomiudvalgets kommunalpolitikere.
Fagligt Fællesskab afholder desuden en nytårskur – et dialogmøde for kommunens tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og borgmesteren.
Silkeborg Kommune er i mange sammenhænge en samarbejdspartner for Silkeborg Lærerforening.
Silkeborg Lærerforening samarbejder med Silkeborg Kommune i de forskellige led i MED-systemet.
Indholdet af arbejdet i MED-systemet arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
MED-Systemet:
I Silkeborg Kommune består MED-systemet af tre led.
Hoved-MED - Hvor Silkeborg Lærerforening er repræsenteret af lærernes fælles tillidsrepræsentant - Formand Trine Falck Steen.
Afdelings-MED-Skole - Her er Silkeborg Lærerforenings formand næstformand i form af fælles tillidsrepræsentant Trine Falck Steen. Desuden deltager tillidsrepræsentanterne Anne Hammer, Pia Lundstrøm Andersen,Thomas Lund Jørgensen og Jeppe Frost Jepsen. Der er pt. ingen arbejdsmiljørepræsentanter, men rollen varetages af FTR.
Lokal-MED - Det lokale MED-Udvalg på den enkelte skole, hvor den lokale tillidsrepræsentant sammen med andre lærerrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanten samarbejder om retningslinjer for lærerarbejdet med den lokale skoleleder.