Kreds 132 - en del af Danmarks Lærerforening

Kom og vær med til at klæde politikerne på til det kommende byrådsarbejde!

20. oktober 2025

Fagligt fællesskab og FH Silkeborg inviterer dig til valgmøde onsdag den 5. november 2025 kl. 19.00 – 21.30 hos Socialpædagogernes Landsforbund Pasteursvej 4A, Silkeborg.

Aftenens tema:
Velfærd er alt det, vi alle har glæde af i hverdagen – og det bygger på fællesskab, samhørighed og gensidig tillid mellem borgere, medarbejdere og politikere.

For at skabe en engageret og nærværende debat præsenterer vi en række dilemmaer fra hverdagen i vores velfærdssamfund. Politikerne får mulighed for at give deres bud på løsninger.

 

Eksempler på dilemmaer:
Socialområdet: Skal Silkeborg opbygge egne specialiserede botilbud – eller købe pladser på et privat marked med svingende kvalitet?

Ældre- og sundhedsreformen: Hvordan sikrer vi, at medarbejderne i ældreplejen har de nødvendige kompetencer til at skabe tryghed og kvalitet for borgerne?

Skoleområdet: Hvordan sikre vi at alle elever, får det rette undervisningstilbud?

Aftenen indledes af borgmester Helle Gade, og derefter kører vi et spændende valgmøde i stil med “Sara og monopolet”.

I pausen byder vi på kaffe, lidt sødt – og musik ved Kim Schulz

Sæt kryds i kalenderen, og kom og vær med til en vigtig aften om fremtidens velfærd i Silkeborg!

Tilmelding senest mandag den 3. november på silkeborg-skanderborg@foa.dk eller på telefon 46 97 20 20.

 

 

 

Med venlig hilsen

Fagbevægelsen i Silkeborg