MED-systemet
MED-systemet i arbejdsmiljøsammenhæng.

MED-systemet er krumtappen i arbejdsmiljøarbejdet
MED-udvalget er krumtappen i et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Som arbejdsmiljørepræsentant har du en nøglerolle.
Det er arbejdsmiljørepræsentantens opgave at sætte fokus på sikkerhed og sundhed i organisationen. Det betyder ikke, at arbejdsmiljørepræsentanten skal lave alt det praktiske arbejde, men arbejdsmiljørepræsentanten skal sammen med arbejdslederen i arbejdsmiljøgruppen og den øverste ledelse i MED-udvalget medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø og have fokus på tilløb til arbejdsmiljøproblemer, så de kan forebygges.
Et godt samarbejde om arbejdsmiljø kan starte med, at man i
arbejdsmiljøorganisationen bliver enige om, hvordan man gerne vil have, at samarbejdet skal køre, og får afklaret de forventninger, der er til hinanden og til arbejdsmiljøarbejdet.
Arbejdsmiljøarbejdet i MED-systemet
Stort set alle kommuner har samlet organiseringen af samarbejdet om arbejdsmiljøindsatsen og det personalepolitiske samarbejde i MED-systemet. Det skal bl.a. fremgå af MED-aftalen:
- hvordan den lokale organisering af arbejdsmiljøarbejdet er
- antallet af arbejdsmiljørepræsentanter, og hvem de dækker
- hvilke områder, man har besluttet særligt at arbejde med, både i kommunen og de forskellige sektorer
Aftalens indhold har stor betydning for vilkårene for arbejdsmiljøarbejdet og dermed for medlemmernes trivsel.
Se den lokale MED-aftale her.